Process and Implementation Coordinator
Er du klar til at tage det koordinerende ansvar ved åbning og ombygning af vores butikker? Brænder du for at styre en driftsopgave, implementere nye processer og arbejde med projekter? Så er denne stilling muligvis dit næste drømmejob.
Om stillingen:
Vi søger en dynamisk og dedikeret Process and Implementation Coordinator, der spiller en central rolle i at udvikle og implementere effektive processer i vores butikker. Du vil arbejde tæt sammen med resten af organisationen og sikre, at alle driftsopgaver bliver optimeret og implementeret korrekt i vores butikker. Din rolle indebærer også opfølgning for at sikre, at de nye processer bliver indfriet, vedligeholdt, og har den ønskede effekt.
Du vil ligeledes have ansvaret når vi åbner, flytter eller opgraderer en butik. Du er personen der har ansvaret for at koordinere og samarbejde på tværs af alle afdelinger i Profil Optik og have dialog med vores Hovedkontor i Sverige. Du er ansvarlig for at alle interessenter i byggeprocessen følger med og at butikken står klar til den aftalte deadline.
Du kan forvente rejseaktivitet i Danmark særligt i perioder når vi åbner, flytter eller opgraderer en butik. Du skal ligeledes løbende være til stede i vores butikker for at vurdere hvad vi kan ændre, mærke stemningen, opleve kulturen og møde dine kollegaer, der ofte har gode forslag. Dine besøg vil være i alle vores butikker i Danmark. Du skal have kørekort og have mulighed for at stille egen bil til rådighed.
Vi forestiller os, du besidder følgende kompetence og erfaring:
- Du besidder gode IT-færdigheder både ifht. generel systemforståelse og office-pakken samt interesse herfor
- Du har gode kommunikationsegenskaber i skrift og tale
- Dansk: Højt niveau i skrift og tale
- Svensk: Gode kundskaber i skrift og tale
- Engelsk: Gode kundskaber i skrift og tale - Du har gerne erfaring med proces- og projektledelse med ansvaret for at styre og optimere processer samt lede projekter fra start til slut
- Du har gerne erfaring med implementering af nye systemer og processer i en operationel kontekst
- Du har gerne erfaring og kendskab til retail-branchen og de unikke udfordringer, der følger med
- Du har forståelse for, hvordan driftsoptimeringer kan påvirke salgsresultaterne positivt
Hos Profil Optik by Synsam er du en del af en nordisk koncern med stort fokus på øjensundhed og innovative løsninger til at se godt og se godt ud.
Vi har en uformel tone på hovedkontoret, der vil blive dit primære arbejdssted. Du bliver en del af en organisation, der lytter til dig og ser dig og vi garanterer, at du får branchens bedste kollegaer. Selvom vi arbejder fokuseret og har en høj arbejdsmoral er der altid plads til grin og godt humør.
Hos os er vi i konstant udvikling og fremdrift, hvorfor du får rig mulighed for at tage ejerskab og gøre en forskel.
Vi tilbyder:
Gode fysiske rammer i vores lyse lokaler, attraktive personalerabatter til både dig og din familie, pensionsordning, sundhedsforsiking,feriefridage, internet, telefon, udviklingsmuligheder samt mulighed for at sætte dit helt eget præg på dine ansvarsområder og arbejdsopgaver.
Lidt mere om os:
Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte vores Head of EYEhealth, products, process, projects & implementation Gitte Sørensen på telefon +45 41 88 49 20
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, som er en ledende optikerkæde i Norden med et bredt udbud af rådgivning og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 5,9 mia. SEK (2023) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Recycling Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejsen, produktudbud og ESG. Synsam Groups aktie handles på Nasdaq Stockholm (SYNSAM).
Hvis du har lyst til at blive en del af Profil Optik By Synsam, så kan du se frem til at komme med på en nordisk rejse, med mange spændende projekter.
- Afdeling
- Produkt og processer
- Placeringer
- Hovedkontor Profil Optik
Process and Implementation Coordinator
Indlæser ansøgningsskema