Controller til vores HQ
BEMÆRK - vi har ændret job- og profilbeskrivelsen
Controller til vores HQ
Motiveres du af at arbejde med data, analyser, udvikling og optimering? Og evner du - med et skarpt øje for detaljer og en stærk sammenhængsforståelse - både at identificere forbedringsmuligheder og at udføre dem i praksis?
I så fald er det sandsynligvis dig vi søger, til vores nøglefunktion som Controller i Profil Optik by Synsam.
Om stillingen:
Controlleren varetager en række forskellige opgaver indenfor både Business- og Financial Controlling. Hovedparten af opgaverne der udføres i rollen, er indenfor driftsøkonomi, herunder bl.a. analyse, rapportering og udarbejdelse af forecast til ledelsen i både Danmark og Sverige. De primære ansvarsområder for Controlleren er løbende opfølgning på vores forretning via databearbejdning- og analyse samt udarbejdelse af budgetter, rapportering, ol. Der bidrages ydermere til måneds- og årsafslutninger, som foregår i samarbejde med Synsam Groups Shared Service Center i Sverige.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Daglig salgsopfølgning
- Udarbejdelse af budgetter og forecast for både omsætning og resultat
- Analyse af resultater samt rapportering
- Opfølgning på driftsresultater for både butikker og for vores forretning som helhed
- Udvikling, forbedring og implementering af processer og dataanalyser etc.
- Styrke, forbedre og videreudvikle rapportering til både butikker og ledelse
- Udarbejde, vedligeholde, udvikle, forbedre og implementere analyser og rapporter
- Ad hoc-opgaver indenfor økonomi
Vi forestiller os, du besidder følgende erfaring og kompetencer:
- Uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. markedsføringsøkonom, gennemført HD eller lignende
- Solidt fundament og 3-5 års erfaring fra lignede stilling indenfor Business Controlling
- Erfaring med regnskab, budgetter og kendskab til bearbejdning- og analyse af løndata
- Flair for Excel, Power Point og Business Intelligence værktøjer og mestrer det på højt niveau
- Gode kommunikative evner i skrift og tale og det er en fordel, at du forstår svensk
- Evner at tage beslutninger, at arbejde selvstændigt og at udfordre status quo, ved at identificere, udvikle og implementere forbedringsinitiativer
- Ydermere vil erfaring indenfor detailhandelen være er en fordel
Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt, struktureret og trives med at tage selvstændigt ansvar for prioritering, udførelse og udvikling af dine arbejds- og ansvarsområder. Fordybelse, analyse og nysgerrighed, med øje for udvikling og forbedring, motiverer dig og du formår at omsætte komplekse problemstillinger til værdifuld faktabaseret information, til butikkerne såvel som til ledelsen.
Du har gode samarbejdsevner, et positivt mindset og trives i en rolle hvor såvel udarbejdelse, vedligehold og analyse, som identificering af forbedringsmuligheder inkl. udvikling, processering og implementering heraf, hører under dit ansvarsområde og indgår som elementer i din daglige arbejdsdag.
Vi tilbyder: Gode fysiske rammer i vores lyse lokaler på vores hovedkontor i Taastrup, attraktive personalerabatter til både dig og din familie, pensionsordning, sundhedsforsikring, feriefridage, internettilskud, fri telefon, udviklingsmuligheder samt mulighed for at sætte dit helt eget præg på dine ansvarsområder og arbejdsopgaver.
Vi ser dig!
Hos Profil Optik er du en del af en nordisk koncern med stort fokus på øjensundhed og innovative løsninger til at se godt og se godt ud.
Du bliver en del af en organisation, der lytter til dig og ser dig -Og vi garanterer, at du får de bedste kollegaer. Vi har en uformel tone, og bidrager alle aktivt til det gode samarbejde på tværs af organisationen. Selvom vi arbejder fokuseret og målrettet, er der altid plads til at fejre succeser, at udvise interesse for sine kollegaer og at grine sammen.
Stillingen er en fuldtidsstilling, med tiltrædelse snarest muligt.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne dit CV og ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at vores Head of Finance Lars Højberg på telefon 31 93 93 43.
- Afdeling
- Finans
- Lokationer
- Hovedkontor Profil Optik
Hovedkontor Profil Optik
Lidt mere om Profil Optik
Profil Optik By Synsam er en del af Synsam Group, som er en ledende optikerkæde i Norden med et bredt udbud af rådgivning og produkter inden for øjensundhed og brillemode med udgangspunkt i vores kunders forskellige livsstile og behov.
Koncernen har cirka 4.000 medarbejdere, en omsætning på cirka 5,9 mia. SEK (2023) og driver omtrent 500 butikker i Norden under varemærkerne Synsam, Synsam Recycling Outlet og Profil Optik. Ved hjælp af digitalisering, abonnementsløsninger og andre innovative koncepter er Synsam Group en stærk innovator på flere områder i det nordiske marked for optik, eksempelvis kunderejsen, produktudbud og ESG.
Controller til vores HQ
BEMÆRK - vi har ændret job- og profilbeskrivelsen
Indlæser ansøgningsskema